Behandling af termotøj

For at få mest mulig glæde af dit termotøj, er det vigtigt, at det behandles rigtigt, dvs. - så lidt som muligt.
Mudder kan rystes af, når det er tørt, eller tøjet kan skylles eller tørres af med en fugtig klud.

Hvis man vasker det i maskine anbefaler vi:
Skånevask 40 gr. med sparsomt og mildt vaskepulver og en let centrifugering.
Ikke for varm tørretumbler.
Retten udad og lynlåsen lukket. 

Skånevask: Ved for kraftig vask og krasse vaskemidler slides siliconebehandlingen hurtigt af og farverne bleges.

Sparsomt vaskepulver: Ved overdosering vil rester sætte sig i vattet og gøre det fladt og hårdt.

Let centrifugering:
Ved for kraftig centrifugering vil der være et hårdt slid i punktsvejsningerne, der holder de 3 lag sammen.

Ydersiden udad og lynlåsen lukket:
Hvis tøjet vaskes sammen med andet, hvor der f.eks er velcro, hårde kanter eller lukkemekanismer, vil det gå hårdest ud over det tynde nylontricot.


Reparation af termotøj -  se instruktionsvideo

Termostof er sammensat af tynde materialer og bliver ofte udsat for hårdt slid. Hvis du er uheldig har vi nogle lapper af kunstskind, som det er let at sy på.

En rift i inderstoffet kan repareres med textillim.

Meget tøj er i dag fyldt med spænder og andet af hårdt materiale der kan rive tøjet i stykker.

Tøj der er for stort eller for småt bliver lettere revet i stykker.

Her et par gode termotøjstip:

- Gem nogle gode stykker af kasseret termotøj til at lappe med.

- Prøv at undgå cowboybukser under termobukser (gælder for alle typer overtræksbukser), det er som krysfinér og slider på inderstoffet.

Har du et godt termotøjstip hører vi meget gerne fra dig på info@termoland.dk

Lad være med at vaske termotøjet mere end nødvendigt, vaskemaskine og vaskemiddel slider unødigt meget på det.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få gode tilbud og deltag i sjove konkurrencer. Udsendes 1-2 gange om måneden.

Indkøbskurv